Kims Øletiketter

Sundvejens Bryggeri, Horsens


I slutningen af 1800 tallet købte Niels Peter Steffensen en grund beliggende på hjørnet af Sundvej og Bøghsgade i Horsens. På grunden blev der opført bygninger til bryggeri og privatbolig med maltkælder under privatboligen.

Produktionen var mørk hvidtøl, taffeløl, som blev solgt i Horsens og oplandet til Horsens i ølankre - senere også 5 l. og 10 l. stakitøl (flasker i træstativ).

I 1929 købte Carl Andreas Steffensen halvdelen af bryggeriet, og senere arvede han den anden halvdel, det var 1933. Der blev nu tappet på flasker, men stadigvæk lidt på ankre og stakit.

I 1947 startede produktionen af mineralvand og Albani Bryggerierne blev kontaktet for forhandling af bayersk øl.

Udviklingen i Danmark gjorde at der i 1960erne ikke var meget salg i mørkt hvidtøl så bryggeriet lukkede 1969 og fortsatte som depot.


Sundvejens Bryggeri