Det har pt ikke været muligt at finde noget særligt om brygningen de første 33 år på Fynshovedvej, men fra 1933, hvor bryggeriet også skifter navn fra Mesinge Bryggeri (1904-1933) til Bryggeriet Hindsholm og fremefter, ved vi en del, for bryggerens enke, Anna Trier, fortalte det hele til Arne Slej engang i 2002 og dét kom der en artikel ud af i Ølentusiasten nr. 15:

Jens Trier Rasmussen overtog bryggeriet 2. november 1933. Han var søn af brygger Christian Rasmussen fra Ryslinge Bryggeri, så brygning var ham ikke ukendt. I starten var det Jens der sammen med sin kone Anna måtte klare hele driften...og det var en hård tid. Bryggeriet havde ligget stille i syv år og der var stort set intet tilbage fra Mesinge Bryggeri. Ingen ankre og et stort hul i brygkarret. Men med flid og stædighed gik det fremad. Nogle af landsbyens knægte hjalp efterhånden til på bryggeriet og som årene gik blev der efterhånden råd til at ansatte egentlige medarbejdere. I de bedste år nåede man op på hele ti ansatte.

På bryggeriet blev der brygget både lys og mørkt hvidtøl. Øllet var overgæret og malten fremstillede man selv på bryggeriet. I starten købte man byg hos lokale landmænd, men kvaliteten var for svingende, så spiringen blev for uens. Derfor begyndte man at købe byg i bl.a. Muus' købmandsgård i Kerteminde. Humlen fik man fra Harndrup Humlemagasin. Anna Trier husker, at når Christensen fra Humlemagasinet kom på besøg, skete det altid i taxa. "Han var nemlig en meget fin mand"!

I 1949 begyndte man også at lave sodavand. Fremstilling af sodavand var i høj grad manuel og det foregik i de første år altid efter arbejdstid og det var således kun Jens og Anna, der deltog i fremstillingen.

Ud over at sælge øl og sodavand, solgte Bryggeriet Hindsholm også malt til egnens mange hjemmebryggere. Man lavede malt fra oktober og til jul. Så indstillede man aktiviteterne i 14 dage og så gik det løs igen, indtil man havde så meget malt, at man kunne klare sig sommeren over.

Produkter fra bryggeriet blev solgt over hele Hindsholm både til private og til forretninger. Der var også kunder syd for Kerteminde og i Odense og der blev oprettet flere depoter rundt omkring. Man havde også en aftale med Harboe Bryggeri om salg af pilsnerøl i området.

2. verdenskrig betød problemer med sukkertildelingen. Sukker blev brugt ved brygning af øl og det var derfor af vital vigtighed, at man havde sukker nok. Her viste den lokale opbakning til bryggeriet sig. Tre landmænd ville under ingen omstændigheder undvære det gode øl fra det lokale bryggeri, så de solgte sukkerroer på meget favorable vilkår til Jens Trier Rasmussen. Roerne blev så forarbejdet til sukker på Odense Sukkerkogeri og det betød at Bryggeriet Hindsholm kunne fortsætte produktionen i den vanskelige tid.

I slutningen af 1960'erne lancerede man en hvidtøl med navnet "Fynsk Hjemmebryg". Denne øl var et ønske fra mange kunder. Tidligere bryggede man i næsten alle hjem på Fyn, men hjemmebryggerne blev færre og færre. Fynboerne kunne dog ikke undvære øltypen, som blev brygget på røgmalt...og mon ikke det har smagt noget i retning af Refsvindinges nuværende skibsøl?

Bryggeriet blev udvidet mange gange og Jens Trier Rasmussen var i en periode formand for de fynske hvidtøls-bryggere på Fyn. I 1976 blev han ramt af en blodprop og sønnen Poul, der i mange år havde arbejdet på bryggeriet, overtog driften. På dét tidspunkt var konkurrencen dog blevet mere hård end nogensinde. De første store supermarkeder var dukket op og de solgte øl og sodavand til priser, som Bryggeriet Hindsholm ikke kunne konkurrere med. Til sidst var der kun én udvej og 1. juli 1983 lukkede bryggeriet - blot få måneder før familien Trier Rasmussen kunne have fejret 50 års jubilæum på Bryggeriet Hindsholm.