Nykøbing F. Bryghus blev anlagt i 1866- anmeldelsesdatoen var den 21. december. Bryggeriet blev anlagt af Bendix Chr. Nobel og Hermand Baagøe, som bestyrer ansatte de Hans Magnus Bech, efter hans død (1883) blev hans søn Bendix Chr. Bech bryggeriets bestyrer. I 1872 nævnes bryggeriet som dampølsbryggeri med 12 ansatte, i 1878 begyndte man fremstillingen af bayerskøl, i 1889 kan man i toldvæsnets lister se at ca. 400 tønder bayerskøl forlod bryggeriet på træfade og ca. 2175 tønder blev tappet på flasker. Hvidtøl blev der lavet ca. 8000 tønder af og de blev kun solgt på træfade.
I januar 1890 døde B.C. Nobel og Baagøe fortsatte driften alene frem til sidst i december hvor han solgte bryghuset for 135,000 kr. til et aktieselskab. I februar 1900 blev brygmester Holger Synnestvedt ansat som bestyrer, i listerne fra toldvæsnet 1902 er produktionen af bayerskøl steget til 4.158 tønder, medens hvidtøl produktionen er faldet til 3.971 tønder.
I 1904 købte Synnestvedt selv Nykøbing F. Bryghus, trods at han ikke selv havde ret mange penge, men en god ven brygger Carl Jacobsen fra Carlsberg lånte ham pengene. Bryggeriet havde gennem årene skabt en del udmærkede specialtyper i 1927 kom den bedste "den blaa Nykøbing".
I 1870 begyndtes produktionen af mineralvands-produkter, det vat tilknyttet 8 personer til denne afdeling, i 1934 indviedes en ny mineralvandsfabrik.
1939 døde Holger Synnestvedt og bryghuset blev derefter overtaget af hans datter, Ida Synnestvedt som ansatte direktør A. Mollerup som daglig leder. Han blev i 1944 afløst af brygger Otto Dræbel, der frem til 1965 var bryggeriets chef, han blev afløst af Ida Syndetsvedt søn Knut Synnestvedt, der i 1966 ændrede bryggeriets navn til "Lolland - Falster Bryghus".
I november 1983 solgte Knut Synnestvedt og hans søster Birgit Knudsen som havde aktier i bryghuset til Faxe, overdragelsen af bryghuset skete til bryggeriet "Odin" i Viborg, så nu var bryghuset et datter selskab af bryggeriet "Odin" som var ejet af "Faxe bryggeri", Knut Synnestvedt forsatte som daglig leder til 1986 hvor han blev produktionschef i Faxe.
I 1989 blev "Lolland - Falster Bryghus" solgt til "Usserød Bryggeri" med direktør Jesper Christensen som daglig leder.
I 1993 var det slut med Bryghuset i Nykøbing efter 127 års drift.