Kims Øletiketter

Fanø Bryghus, Nordby


I 2006 undersøgte et antal lokale ølentusiaster på Fanø interessen for at etablere et bryggeri på Fanø. Og i august 2006 var Fanø Bryghus en realitet. Omkring 3.500 folkeaktier og at antal A-aktier muliggjorde at et tidligere elværk blev ombygget, og et 10 hl Kaspar Schulz fuldautomatisk bryggeanlæg med tilhørende gæringstanke og lagringstanke sørgede for en kapacitet på 180.000 liter øl. Der blev også plads til en lille bar med udendørs serveringsområde.

Desværre var økonomien allerede fra starten meget anstrengt. Omkostningerne til etableringen blev væsentlig større end salget kunne bære. Der var efterhånden etableret 150 mikrobryggerier rundt om i Danmark som alle vill have deres del af markedet. Efter to kapitaltilførsler og flere forskellige gode initiativer på at vende udviklingen, måtte Fanø Bryghus dreje nøglen om 23. december 2008.

Bygninger og bryggeriinventar blev overtaget af en lokal investor. Et driftsselskab lejede nu bygningerne og bryggeriudstyret og i juli 2009 åbnede Fanø Bryghus 2 dørene. Men også det nye Fanø bryghus har haft det svært i opstarten. 


Fanø Bryghus