R2Brewery A/S tog sit første spæde skridt mod at blive en realitet i 2014. Her overtog den nuværende ejerkreds Randers Bryghus og Raasted Bryghus, som to år inden var flyttet ind på samme adresse i det sydlige Randers. Øjnene var rettet mod en fælles vision: alle danskere skulle kunne nyde god ufiltreret, upasteuriseret specialøl. Det skulle være brygget med den kvalitet, kant og sjæl, som kun fås på et håndbryggeri, uden brug af automatik. Og prisklassen skulle være fair, så alle kunne nyde den gode specialøl.
Vi bevarede Randers Bryghus og Raasted Bryghus med hver deres øl-filosofi, men samlede dem i ét mikrobryggeri. Herfra tog R2Brewery form. Vi forfinede og raffinerede de gamle opskrifter. Vi udbyggede og effektiviserede produktionen. Og gennem udviklingen havde vi øje for kernen i vores identitet: det gode håndværk og den høje kvalitet.
Det bar frugt. Med R2Brewery kan alle danskere bestille vores håndbryggede specialøl fra webshoppen direkte til hoveddøren. Vores specialøl vinder priser og bliver anerkendt, både nationalt og internationalt. Og vi brygger ikke kun egne specialøl, men også private label øl og kontraktbryg.
Passionen for det gode håndværk driver stadig arbejdet hos R2Brewery. Fordi vi er et mindre håndbryggeri med hele processen i eget hus, har vi høj kvalitetssikring: Vores brygmestre udvælger nøje råvarer, de smager til og finjusterer, de kræser om detaljerne, lige fra kogning og gæring til lagring og tapning. Og vi har valgt at brygge mindre batchstørrelser, så vi kan tilbyde et foranderligt udvalg af øl-serier.
Med to forskellige brands har vi et bredt udvalg af specialøl: Randers Bryghus tager udgangspunkt i det lokale og står for traditionelt ølbryg, mens Raasted Bryghus tænker internationalt og udfordrer konventionerne indenfor ølbrygning