Kims Øletiketter

Rødby Bryggeri - Rødby Bryghus


Rødby Bryghus blev grundlagt i 1895 af en række omliggende herregårde og drevet med en bestyrer i flere år, indtil det omkring år 1900 overgik på private hænder.
Den første indehaver af bryggeriet, der på det tidspunkt hed Rødby Bryggeri og Maltgøreri, var Harald Larsen, der solgte det til Thorkild Johansen i 1921. Johansen ejede og drev bryggeriet til 1930, hvor brygger Hans Kjeldgaard købte det.
Hans Kjeldgaard, der blev født i året 1900 på godset Ulriksdal på Falster, var oprindeligt uddannet landmand, men lærte senere bryggerfaget forskellige steder i landet, bl.a. et år på Rødby Bryggeri.

I 1931 brændte det gamle bryggeri fra 1896, menet nyt og mere tidssvarende bryggeri blev hurtigt opført og taget i brug i 1932. Samtidig blev navnet ændret til Rødby Bryghus.
Bryggeriet beskæftigede i midten af trediverne 4 mand og bryggede både lyst og mørkt hvidtøl. Man havde også eget maltgøreri, men lavede ikke selv mineralvand.
Virksomheden blev nedlagt i 1942 pga. råstofmangel, noget som alle danske bryggerier havde at slås med under 2. verdenskrig.

Samlerringen Nr. 1, Februar 1980


Rødby Bryggeri - Rødby Bryghus