På en stor grund ved indfaldsvejen fra Randers oprettede købmand Chr. Schou et ølbryggeri i 1858. Den blev fra 1863 videreført af Caspar Seiling, men først i l880 ’erne begyndte virksomheden en udvikling, så den efterhånden fik karakter af en mindre industri. Viggo Krogh stod for denne omdannelse af bryggeriet.

Skibsbygger Viggo Krogh kom til Grenaa i 1873. Han købte en ejendom i byen som beboelse og indrettede skibsbyggeri ved havnen, men det blev kun til bygning af et par skibe. Den 11. september 1879 annoncerede han auktion over resterne af virksomheden: noget tømmer, en del redskaber, et par træskure og en ny båd med sejl og årer. På det tidspunkt havde han allerede skiftet erhverv. Han købte Caspar Seilings bryggeri til overtagelse den 1. juli 1877.

En ansøgning til byrådet i februar 1881 afslører, at brygger Krogh havde store udvidelsesplaner, der blandt andet omfattede et nyt ishus. I løbet af året blev der bygget, og der blev installeret et moderne anlæg til produktion af bajersk Øl.

Grenaa Avis kunne herefter, den 2. januar 1882, give læserne en udførlig beretning om den nye produktion og de mange tekniske finesser. De fik her beskrevet et svale- apparet, der ved forevisning i industriforeningen i København havde vakt en del opmærksomhed: ,,Apparatet bestaaer i et System af blanke Kobberrør, og Afkølingen foregaaer paa den Maade, at Øllet risler ned over Rørene, gjennem hvis øverste Afdeling føres en Strøm af Brøndvand, medens Vandet, der flyder

Her fik vi en forklaring på behovet for et ishus, hvor is til afkøling kunne opbevares fra vinter til sommer. ,,Kroghs Damme” blev efterhånden navnet på de små søer i Kæret, hvorfra bryggeriet om vinteren hentede is til oplagring. Damp- kraft blev der ikke nævnt noget om i avisartiklen, men i løbet af foråret ville man anvende hestekraft til pumpning og til knusning af malt.

Efter godt 30 år som brygger i Grenaa solgte Viggo Krogh pr. 1. april 190 virksomhed til et nyligt dannet aktieselskab ”Djurslands Bryggerier og Maltgjørerier”. Navnet henviste til, at selskabet også overtog et mindre ølbryggeri Lillegade 40, der dog snart afvikledes Aktionærerne var alle Grenaaborgere. Bryggeriet Djursland forblev selvstændigt i forhold til den fusionsbølge og karteldannelse, som meget tidligt kom til at præge bryggeribranchen. Der var så i 1898 sket en omfattende sammenslutning af bryggerier i Århus, Horsens, Fredericia. og Vejle ved dannelse af A/S De Østjydske Bryggerier.

Noget tyder på Øget aktivitet i virksomheden de første år efter selskabsovertagelsen Omkring 1. juni 1908 begyndte man i de lokale aviser at markedsføre en ny ” Djurs- lands Pilsner” og to år senere igen ”,Grenaa Pilsner”. I den forbindelse havde Grenaa Avis den 3. juni 1910 en stor omtale af bryggeriet med megen floromvunden ros til både virksomheden og den nye Grenaa-bajer. Læserne fik dog også i enkelte faktiske oplysninger: At man producerede malt til andre bryggerier i både Jylland og København, at der var 25 ansatte, og at seks vogne med tilhørende otte heste kørte Øllet ud til de handlende

Fra midten af 1920erne begyndte afviklingen af virksomheden, og den lokale aktionærkreds var da svundet ind, så kun dyrlæge Dyekjær var tilbage. Det fremgår af et fotografi fra 1927, at der ikke længere bryggedes bajersk øl, men alene hvidtøl. I 1928 stod brygger Andersen for den daglige drift, og han indrettede en del af bygningerne til frørenseri for et firma i Holstebro. Grenaa Folketidende skrev om dette den 6. september 1928 og beskrev den livlige aktivitet med renseriet i døgn drift. I 1934 ophørte bryggerivirksomheden helt, og der indrettedes autoværksted i ejendommen.