Ejere: 1900-1903: K. Jensen Iglemose 1903-1952: Lars Larsen Langæble 1952-1972: Niels Pedersen

Kværndrup Bryggeri hed i starten "Bryggeriet Fremtidshåb". Da Lars Larsen Langæble overtog bryggeriet, lod han dette navn stå i nogen tid, inden han omdøbte det til Kværndrup Bryggeri. Der blev også fremstillet mineralvand og det fortsatte man med i nogle år efter ølbrygningens ophør i 1972.

Bryggerierne på landet udsprang ofte fra diverse gårde, hvor man i en menneskealder eller mere havde brygget øl. Sådan var det også i Kværndrup. Kværndrup Bryggeri, hvis bygning på Bøjdenvej 8 blev opført i 1900, startede på én af byens gårde i 1880'erne. Ved starten var der tre ansatte. Èn af disse var propskærer Jørgen Christoffersen, som imidlertid forlod bryggeriet i 1890 og flyttede til Ringe, hvor han grundlagde korkvarefabrikken dér. Fabrikken blev i løbet af få år Ringes største industrivirksomhed.

Kværndrup Bryggeri var et meget lille bryggeri. Det blev i 1903 købt af Lars Larsen Langæble (født 1880), der var ølkusk og medhjælper på Langeskov Bryggeri, hvor han også traf sin kone Marie. Lars flyttede alene ind på Kværndrup Bryggeri, men allerede i 1905 blev han og Marie gift. Det var beskedne kår de startede under. For at få økonomien til at hænge sammen, havde de to sæt lejefolk i det store stuehus. Da der ikke var et malteri i bygningen, gik Lars i gang med at indrette kælderen til malteri.

Byggen til maltning skulle være af høj kvalitet og Lars købte det meste på Rubjerg under Egeskov. Det foregik på den måde, at forvalteren kom med en prøve, som herefter blev vejet og målt på en hollandsk vægt. Først derefter blev byggen købt, hvis den ellers var af tilfredsstillende kvalitet. Der var fortsat en del hjemmebrygning på gårdene og det var derfor normalt at omegnens bønder kom forbi bryggeriet med byg for at få det lavet til malt. Kværndrup Bryggeri var fra begyndelsen et hvidtølsbryggeri, men produktionen blev siden hen udvidet til også at omfatte mineralvand .

Den 7. maj 1905 blev Langæble depotbestyrer af øl og mineralvand fra Carlsberg. Han fik øllet fra København på 66 liters tønder. Langæble betalte 39,85 kr. pr. tønde. Langæble skulle dernæst sammen med sin medhjælp tappe øllet på flaske - via et særligt tappeapparat. Når flasken var fuld, blev den sat over i en propmaskine, hvor proppen blev sat i. Herefter blev den (flasken) dækket af en tynd ståltråd, som dannede en lykke om flaskehalsen og over proppen for til sidst at blive snoet sammen på modsat side. Proppen fik hætte på, hvorefter den kom i kedlen og blev pasteuriseret. Til sidst blev der sat etiket på flasken som så var klar til salg. Salgsprisen for en Gammel Carlsberg Lagerøl fra depot var 23 øre flasken. Depotbestyreren skulle selv afholde alle udgifter til prop, flaske mm. I 1907 gik Carlsberg over til selv at tappe øllet og levere det i kasser, hvilket var en stor lettelse for depotbestyrerne rundt om i landet.

Langæble havde tre heste, så der var altid en reservehest, når der skulle køres øl ud til kunderne, hvilket skete alle dage med undtagelse af helligdage. Den første ølkusk var Johannes, der senere selv startede som brygger. Efter ham kom Povl som i 1915/16 blev afløst af Hans Jørgen Nielsen, som var ølkusk ved bryggeriet i 41 år. Sidste gang Hans Jørgen Nielsen spændte hestene for ølvognen, var 23. maj 1923. Herefter skete udbringningen med lastbil.

Bryggeriet er i flere omgange blevet bygget om og moderniseret. I slutningen af 1920'erne var malteriet blevet for lille. Det førte til at Langæble lod opføre et stort maltgøreri, som sammen med bryggeriet gjorde Kværndrup Bryggeri til et af de største landbryggerier på Fyn midt i 1930'erne. Bryggeriet havde en stor kundekreds som strakte sig ud over sognegrænsen til Gislev, Mullerup, Ringe og Stenstrup.

Da Langæble fyldte 70 år i 1950, kunne han ikke længere være depotbestyrer for Carlsberg. I forbindelse med afskedsfesten for ham, fik han overrakt et sølvfad med inskription samt Carlsbergs medalje i guld med tak for et godt samarbejde gennem mange år. Efter den tid begyndte helbredet at vakle og 6. oktober 1952 døde Lars Langæble.

Som ny ejer fik landmand Niels Pedersen 27. november 1952 skøde på Bøjdenvej 8. Sammen med hustruen Eva flyttede han ind på Kværndrup Bryggeri. Han kunne nu i en alder af 42 år skifte titlen landmand ud med brygger, hvilket bogstavelig talt blev det "efternavn", der fulgte ham resten af livet. Det var under Niels "Brygger" at stakitøllet i begyndelsen af 1950'erne vandt frem som afløser for ølankrene. Stakitøl var 5 eller 10 liters flasker, som blev placeret i et stativ af træ, som kunne minde lidt om et stakit. Øletiketterne til stakitøl var som regel fremstillet til at sidde øverst på flaskens hals. Fyn var den landsdel, hvor stakitøl overlevede længst.

Kværndrup Bryggeri var i drift som selvstændigt bryggeri helt frem til 1972, hvor brygningen blev indstillet. Herefter drev Niels "Brygger" depot fra ejendommen nogle år.