De Jyske Bryghuse er i dag United Beverages eget brand men navnet stammer oprindeligt fra 2012 hvor et par dygtige, danske mikrobryggerier gik sammen om at lave fadøl af høj kvalitet, som kunne sælges til et bredere publikum. Herfra gik det pludselig meget stærkt og samarbejdet har i dag bredt sig langt ud over de jyske grænser - men vidensdeling, godt håndværk, små produktioner og fokus på innovation sikrer stadig den gode kvalitet. I dag bliver alle specialøl under mærket De Jyske Bryghuse brygget og tappet i Danmark, mens vi har måttet søge større bryggekapacitet lige syd for grænsen til vores populære Pilsner og Klassik. Dette naturligvis uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller service.