I ejendommen Vestergade 25 i Kerteminde var der gennem mange år præstebolig. Til trods for en voldsom begivenhed i 1731 med utroskab og mord på præsten blev "Gaarden", som ejendommen fra 1696 kladtes, benyttet som præstebolig op til 1800. Herefter har der været fattiggård og pakhus i ejendommen indtil denne i 1850 købtes af den unge møllersvend Hans Christian Lange fra Nyborg.

Snart indrettede H. C. Lange et hvidtølsbryggeri og et maltgøreri på stedet. Produktionen voksede, efterspørgelssen efter det gode hvidtøl på ankre steg, og med anskaffelsen af en trækvogn blev brygger Lange også i stand til at levere øllet ude på kundernes bopæl.

H. C. Lange modtog korn fra omegnens bønder, som han maltede, og skønt bønderne kørte hjem og selv bryggede øl på malten, måtte de dog have et eller flere ankre øl med fra Lange´s bryggeri.

Senere udskiftedes trækvognen med et anspænder hestekøretøj og som antoges "Hans Romsø", som hver dag kørte ture ud i oplandet med en ganske betydelig afsætning.

Bryggeriet havde med årene stabiliseret sig som en sund virksomhed, og Lange sendte sin søn Christian et år til tyskland for at kunne lære af de tyske hvidtølbryggere.
Da Christian Lange vendte hjem fra Tyskland havde han med sig en helt ny hvidtølstype, som dernede kaldtes for "Braunschweiger Mumme". Den var en tyk, mørk, sød og krydret hvidtøl, som var noget kraftigere end den sædvanlige hvidtøl. Lange var således meget tidlig i Danmark med denne nye ølsort, som dog ikke formåede at fortrænge det kendte hvidtøl.

I 1895 overtog Christian Lange virksomheden, men på grund af et svagt helbred avr det stadig faren, som i realiteten drev bryggeriet, indtil det blev solgt til en lagerforvalter ved navn Chr. Bentzen i sommeren 1910.
Købet var tilsyneladende ikke særligt velovervejet, idet allerede d. 27. november samme år solgte Bentzen bryggeriet til H. J. Jørgensen, som indtil da havde virket som hotelkarl på Thornoe´s Hotel gennem tre år.
H. J. Jørgensen var en driftig mand - og tillige nygift. Sammen med sin hustru øgede han den i forvejen store produktion, og desuden føjede han i 1911 et depot med detailsalg af bayersk øl fra Carlsberg til virksomheden.
For fru Jørgensen var der dagen igennem nok at gøre med at sælge øl og mineralvand fra forretningen og samtidig tage imod bestillinger over telefonen. Omsætningen blev nu så stor, at Jørgensen i 1924 og 1925 anskaffede sigto lastbiler fortrinsvis til de lange landture.

Med stor flid og dygtighed drev brygger Jørgensen og hans kone den omfattende bryggerivirksomhed igennem knap fyrre år. Henimod slutningen af 1940´erne måtte de på grund af alder og tiltagende svagelighed skille Carlsberg-depotet ud fra den alsidige virksomhed.
Depotet blev drevet videre fra 1948 af Carl Poulsen, som gennem mange år havde været ølkusk hos Jørgensen.

Allerede året efter, d. 1. oktober 1949, blev Kjerteminde Ølbryggeri overdraget til Svend Jacobsen, den anden af Jørgensens ølkuske gennem mange år.
Efter i 1950 at have fejret bryggeriets 100 års-jubilæm begyndte Svend Jacobsen for alvor at mærke de dårlige tider for de små hvidtølsbryggerier. Folks drikkevaner blev ændret af de amnge tekniske fremskridt, der skete efter sidste verdenskrig, og de store bryggerier i de store byer vandt frem i de egne, hvor man tidligere kun kendte til hvidtøllet fra byens lille bryggeri.

Efterhånden svandt kundernes antal ind, og i 1958 valgte Svend Jacobsen at indstille produktionen.

Carsten Fladmose Madsen
Samlerringen nr.10, December 1988