Nexø Bryggeri blev startet af et interesse selskab, der bestod af Købmand Hans Berg og avlsbrugerne Niels C. Bohn og Hans Jørgen Hansen.

Ud over selve bryggeriet, havde man også dampbrænderi, samt stalde til opfedning af kreaturer.

I 1865 den 5 januar er der en annonce der fortæller, at Hans Berg overtog virksomheden for egen regning, medens den øvrige virksomhed fortsatte med en bestyrelse, der blev udvidet med regnskabsføren Jakob Espersen.

Folketællingen fra 1870,  Brygger Hans Berg 50 år, gift med Georgine Christine Berg 53 år. De har ølkusk enkemand Niels Christian Kofod 38 år boende, samt et par logerende.

Hans Berg løste borgerskab som brygger den 6/11-1865.

Bryggeriet lå i en gammel avls og Købmandsgård, som var beliggende på vestsiden af Storegade (Købmagergade). Gården var fire længet med et stuehus, som var fra 1778 det ligger mod øst ud til Købmagergade. Nordlænge med vognport, hestestald, kostald, lo og mødding.
Vestlænge var fra 1725 og ejendommens ældste bygning, hvor bryggeriet var indrettet, i den sydlige længe var der tørreri, malteri, lade samt bødkerværksted, hvor man reparerede øltræer og hvor propper og spunser af træ til øltræerne blev fremstillet.
Alle bygninger var med bindingsværk, dog var facadens bændingsværk på boligen, ud mod gaden dækket af et lag mursten eller puds.

Den østlige ende af sydlængen ca. halvdelen, blev straks revet ned da P. Berg Sonne overtog bryggeriet i 1905, for derefter at bygge en ny bygning, hvor der blev indrettede mejeri , isværk samt en butik hvor man kunne købe, mælkeprodukter samt hvidtøj fra bryggeriet.

Den 29 april 1912, havde den tidligere mange årige medarbejder hos Hans Berg, Jens Hansen Guldbryllup, ( gift med Andrea Bolette født Jørgensen fra Nexø) han var født i Poulsker i 1839, efter han forlod Bryggeriet blev han melhandler, nu driver han forretning med mel og gryn på Brogade i Nexø.

Hans Berg blev født den 22 november 1819 og døde den 11 marts 1905 85 år gammel, en broderdattersøn, Peter Berg Sonne født 2 august 1879, død den 30 september 1965 i Gentofte, overtog Nexø Bryggeri i 1905, han løste borgerskab som brygger den 9/8-1905,  indtil 1904 var hans tittel Bryggeri bestyrer.

Mejeriet blev startet af P.Berg Sonne omkring 1907,  med K.C.Pedersen som mejeribestyrer, i mejeriets udsalg solgte man også hvidtøl, øllet var anbragt i træ tønder som man tappede fra. Den simpleste kvalitet hed drikka, der fik man to potter for 5øre.

Øllet havde fået øgenavnet Hâns Bærris bojsasjølla, opkaldt efter den gamle afdøde Brygger Hans Berg, onde tunger fortalte, at der var bryggerens arbejdstøj og remedier som blev skyllet efter dagens dont, og skylle vandet blev derefter solgt som drikka.

Skibsøllet kostede 6øre potten, hvidtøllet 8 øre potten.

Bryggeri og Mejeri var åbenbart ikke en god kombination, Mejeri bestyreren købte maskinerne og overtog personalet og virksomheden flyttede ind i en ny indkøbt ejendom,  beliggende Hjortestræde-Nørregade i Nexø, virksomheden åbnede igen den 9 juni 1909. Det nu nedlagte mejeri lokale blev indrettet til sodavandsfabrik

P.Berg Sonne havde også hjælp af en Svensker, der hed Petersen (Petterson?), der havde en søn der hed Emil, de boede ude på Sdr. Strandvej skrådt overfor lærer Madsen og fhv. Skoleinspektør  Harilds barndomshjem.
Petersen stod sammen med P.Berg Sonne for ølbrygningen. til deres hjælp havde de brødrene Larsen, som blev kaldt store og lille Larsen, deres arbejde bestod  først og fremmest i at sørge for brændslet til fyret og holde rent ude og inde, rensning af øltønder, rengøring af ølkældren samt fejning af gårdsplads og gaden to gange om ugen, når der engang imellem var travlt, blev der sendt bud efter den tredje broder.

Bryggeriet havde i starten af P.Berg Sonnes tid,  tre hestetrukne ølvogne ( på postkorter fra 1908 ses der fire heste ølvogne samt en hestetrukken mejerivogn) som kørtes af kuske, men engang i tyverne blev disse heste trukkene ølvogne afløst, af en ølbil som blev kørt af Hald (kaldet Hajl).  Kørslen med lastbilen var meget effektiv, en tur med hestevogn tog en hel dag, nu kunne den samme tur klares på tre timer.

I tyverne var der meget stor aktivitet på Bornholm, man fandt Radiun holdigt vand over hele øen. Da det det viste sig at Hans Jacobs Kilde, hvis vand man brugte til sodavands og øl produktionen indeholdt radium, benyttede man sig naturligvis af denne viden i reklame øjemed, og begyndte at skrive det på etiketterne.

Bryggeriet blev ramt af mange bomber i 1945, da de allierede bombede Nexø og Rønne. Da man byggede det nye bryggeri og sodavandsfabrik, blev granitsøjlerne genbrugt ved genopbygningen.

Efter bombningen hvor stort set hele bryggeriet blev jævnet med jorden, stod Peter Sode i  starten i vognport og lavede sodavand, men den gik ikke, efter aftaale med Aksel Hjort Langedeby mosteri, fik han lov til at låne mosteries lokaler, indtil det nye Bryggeri var klar til produktion..

Nexø bryggeri blev solgt i 1928 til H.C.Sode, der pga. hans køb af Aakirkeby Bryggeri  i 1933, solgte han Nexø Bryggeri til Slagter Jens Larsen den 1 april, den 1 december samme år solgte Jens Larsen bryggeriet til Johannes Andersen.

I 1940 solgte Johannes Andersen bryggeriet til  Propritær J.J.Kofoed Aaker, som allerede samme år den 1 december solgte Bryggeriet til Peter W. S der siden drev bryggeriet videre indtil det blev lukket i 1972.

P.W.Sode er født den 22 maj 1912 og var en driftig mand, der fik gang i produktionen af hvidtøl og ikke mindst “sode” vand, produkterne blev solgt til købmænd over hele øen, samt til private, der fik besøg af bryggeriets salgsvogne.

Under krigen hvor der var mangel på brændstof, kørte Peter Sode selv ud med sine varer på hestevogn, for at få så mange varer med som muligt, sad han ikke på heste vognen, når det var snevejr, men stod istedet for på ski,  for ikke at belaste hestene for hårdt. De Bornholmske Jernbaner stod også for en stor del af transporten af øl og sodavand.

Pga. tidernes ugunst stoppede man brygning af hvidtøl omkring 1970, sodavands produktionen blev stoppet omkring 1972.