Kims Øletiketter

Fanø Bryggeri (H. Kjær), Nordby


Harald Kjær tjente i sin ungdom på landet, indtil han i 1927 begyndte i faderens virksomhed: Fanø bryggeri.

I Nordby kunne en del kunder selv hente øl og sodavand, men Harald Kjær måtte også bruge megen tid på at levere sodavand til hotellerne ved Fanø Bad. En gang om ugen kørte Harald Kjær rundt til gårdene i Rindby og indimellem til Sønderho. Han leverede også hvidtøl til Drankerhjemmet i Nordby, hvor man godt måtte drikke den alkoholsvage hvidtøl. En gang hændte det, at de indsatte blev endog meget tørstige, og det viste sig, at øllet ved en fejl var blevet undergæret og tilsvarende stærk, hvilket beboerne åbenbart satte stor pris på.

Fanø Bryggeri fremstillede flere forskellige øltyper: Hvidtøl var den mest almindelige, men derudover blev der også lavet en juleøl og en påskebryg, og så havde man selvfølgelig en skibsøl. Inden for sodavand havde man en lang række produkter.

 


Fanø Bryggeri (H. Kjær)