Kims Øletiketter

Kongens Bryghus, København

Etableret 1540 - Indgik i D.f.B. i 1891


Det ældste hvidtølsbryggeri i Danmark er Kongens Bryghus; dets oprindelse kan rimeligvis føøres tilbage til omtrent 1540, da Kong Kristian III anlagde et "Gose" bryggeri ved vandkunsten, hvor der bryggedes "Goseøl" eller "Gaas"; men det var udelukkende anlagt på at levere øl til den kongelige hofhusholdning. Gåsegade minder ved sit navn den dag i dag om dette bryggeri. På dette sted kan Kongens Bryghus imidlertid ikke længe have været beliggende, idet der under Kong Frederik II fortælles at at borgerne under allehånde påskud gjorde sig ærinderind på slottet - blandt andet for købe mask og klid - og at kongen, ked af dette overhæng, år 1578 påbød, at alt overskud af mask og klid for fremtiden skulle føres ud i byen og sælges. Man må heraf slutte, at bryggeriet allerede den gang var flyttet op i slottets nærhed.

Rimeligvis er det dette bryggeri, som i 1603 blev ødelagt ved en brand og som Kong Kristian IV derpå genopførte i nær forbindelse med arsenalet på den anden eller østre side af Kalvebod (frederiksholms) kanal mod enden af samme ved siden af vedhaven, hvor en af bygningerne endnu findes og anvendes af tøjhuset til magasin. Brygegriet blev taget i brug i 1607 og skulle specielt forsyne den kongelige hofholdning og flåden med øl.
Det blev formodentlig fra begyndelsen drevet for hoffets regning, men i 1687 ses det dog at være bortforpagtet til en privat mand, Peter Klaumann. Senere (1739) blev brugen af Kongens Bryghus overdraget til Bryggerlauget mod en årlig forpagtningsafgift og forpligtelse til at besørge "den kongelige Høf-Brøgning item forsyne Citadellet og ellers alt, hvis forhen har lagt til Vort Brøg-Huus".

Efter at brygegriet imidlertid den 7. maj 1767 var blevet ødelagt ved en brand, anlagdes det ikke påny på det gamle sted, men på den anden side af Fredriksholms Kanal, hvor staten skænkede og tilskødede bryggerlauget "den plads, hvor hidindtil det færøeske pakhus havde stået, beliggende mellem Blåtårn, Land-Etatens Materielgård og Søen, dag at 10 alen deraf skulle afgå til en gade imellem denne plads og Materielgården", den nuværende Bryghusgade - imod at bryggerlauget forpligtedes til "på denne plads og stedse at vedligeholde et Bryggerhuus og Maltgjøreri, og det så forsvarligt, at lauget alle tider kunne være i stand til at skaffe og levere alt det øl og alle de sorter, som til de kongelige Huuses Hofholdning, flåden og alle andre, efter deres med Sø-Etaten oprettede Contracter, måtte æskes og behøves"

I 1768 påbegyndtes efter tegninger og overslag af Hof-Byg_Inspektør J. C. Conrady opførelsen, som fuldførtes i 1771, og umiddelbart efter, d. 25. januar 1771, besøgte Kong Kristian VII og Dronning Caroline Mathilde "det nye kongelige Bryggerhuus", som blev dem forevist af direktionen for bryggerlauget
Da Bryggerlauget i slutningen af 1805 blev ophævet, blev såvel "Kongens Bryghus med Fadeværk, som Langhuset på det østre hjørne af Klosterstræde og Skindergade og de Lauget i Arvefæste af Staten overladte jorder" (Bryggervangen) forbeholdt Laugs-Interessenterne "som deres private in communione havende ejendomme", og der blev til laugets 90 interessenter udstedt aktiebreve, lydened på 1 %, som i tidens løb er gået over i de nuværende ejeres besiddelse.
Bryggervangen blev imidlertid kort efter, d. 5. maj 1807, solgt ved auktion, ligesom laugshusets grund efter at dette under bombardementet i 1807 var afbrændt, også gik over på andre hænder. Fra 1810 til 1815 ejede Bryghuset Bryggergården i Magstræde nr. 34. Købet af denne var blevet nødvendigt for at muliggøre den stedse stigende maltproduktion, ligesom bryghuset også af samme grund (1825) købte Bryggergården nr. 256 i Philosophgangen, hvilken dog atter efter udvidelse af bryghusets egne maltlokaler afhændede 1834.

Indtil 1827 vedblev bryghuset at have øllager i "det gamle Bryghus" ved Tøjhuset, men måtte da give afkald på lokalerne, som udlejedes til et interessentskab, der ville anlægge en dampmølle, bageri, slagteri m.m. Dette havde til følge, at man for at skaffe det fornødne lagerrum på bryghuset, måtte opføre en hestestald ud mod Bryghusgade.
I 1865 fik bryghsuet en arealforøgelse af omtrent 2000 kv.-alen. som erstatning for det ved anlægget af Kristiansgade forårsagede tab af bolværkspladsen ud mod havnen, og denne forøgelse fik, i modsætning til de tidligere ved købet af bryggergårdene, blivende varighed.

I forbindelse med hvidtølsproduktionen blev det i 1873 besluttet også at begynde tilvirkning af maltekstrakt og det har vist sig, at bestyrelsen den gang havde den rigtige forståelse af de for hånden værende krav, idet den for denne fabrikationsgrænses vedkommende i de nu forløbne 14 år har kunnet glæde sig ved en stadig fremgang og særdeles rosende anerkendelse såvel fra lægestanden som fra det store publikums side.

Som der indledningsvis blev sagt, at bryghsuet var det ældste hvidtølsbryggeri, kan man fristes til at sige at det også er det ældste bayerskølsbryggeri, i det mindste blev der i 1838 indforskrevet en brygmester fra Bayern som bryggede nogle bryg, men da det viste sig, at pladsen, man havde at råde over, var for lille til derpå at skaffe det fornødne lagerrum, opgav man det igen. Af samme grund var det også, at bryghuset, da der i 1858 og 61 rettedes kraftige opfordringer til det om at optage bayerskøl-fabrikation ikke mente at kunne indlade sig derpå. Men efterhånden som så at sige alle hvidtølsbryggerierne lagde sig efter at brygge bayerskøl og efter at hele udviklingen af fabrikationen havde medført, at der dertil udfordredes mindre plads end førhen, bestemte man sig, tildels tvunget af omstændighederne, til at udvide fabrikationen til også at omfatte bayersk lagerøl og eksportøl, hvortil der i 1881-82 opførtes en lagerbygning, som er beregnet på en årlig produktion af 10000 tdr.

I 1891 indgik Kongens Bryghus i D.f.B. I 1923 blev det oprindelige Kongens Bryghus nedlagt og produktionen overførtes til Krone-Øl Bryggeriet, som ved samme lejlighed overtog bryghusets navn.


Kongens Bryghus