Kims Øletiketter

Erslev Bryggeri


Erslev Bryggeri

 

Erslev Bryggeri, der ligger mellem Erslev og Øster Jølby på Mors begyndte som malt- gøreri i 1882, grundlagt af maltgører Peder Christian Bjerregård. Han fremstillede malt til egnens gårde, hvor man på den tid selv bryggede øl. Peder Christian Bjerregård søn af Peter Bjerregård (1882-1963) overtog i 1907 malt- gøreriet og kombinerede herefter maltningen med brygning af mørkt hvidtøl.

I 1918 ophørte maltningen og i 1919 overtog Johannes Dalgård ølbryggeriet. Efter kun 5 år overdrog denne i 1924 bryggeriet til to brødre Jens og Søren Krogh. En tredje broder Rasmus Hansen Krogh var omkring 1910 ansat på bryggeriet som bryggerkarl. Herefter gik der kun tre år inden bryggeriet igen fik nye ejere. Det var igen to brødre Kristian og Peter Søndergård, som i 1927 overtog bryggeriet.

I 1931 vendte familien Bjerregård tilbage til bryggeriet, idet Peder Bjerregårds søn Folmer Bjerregård overtog virksomheden. Folmer Bjerregård (f. 1908) var uddannet ved landbruget. Folmer og hans hustru Marie fortsatte ølbrygningen frem til oktober 1970, hvorefter de havde depot og salg for Tuborg, Carlsberg og Ceres (bayersk øl) og Skov- gård Bryggeri (hvidtøl og mineralvand). I 1976 ophørte også depotvirksomheden.

I gennem hele perioden fra 1907 til 1970 har der kun været brygget mørkt hvidtøl på Erslev Bryggeri. Årsproduktionen har været på omkring 400 hektoliter med en stigning til omkring 700 hektoliter under bryggeristrejken. I denne periode bryggede Folmer Bjerregård næsten i døgndrift med kun en enkelt mand til hjælp. Produktionstiden var nede på et minimum af en uge. Tilvirkning med malt, humle og sukker varede syv timer og efter en uges lagring var øllet modnet til tapning og pasteurisering. Et sådant bryg var på omkring syv hektoliter. Øllet tappedes på træankre indtil begyndelsen af 1930´erne, hvor 5 og 10 liters- flaskerne indførtes. Fra begyndelsen af 1960´erne tappede man udelukkende øllet på 1/2 og 1/1 flasker.

Øllet distribueredes sammen med depotvarerne til de lokale indbyggere i det nærmeste opland indenfor en radius af en halv snes kilometer. Hertil havde man næsten fra begynd- elsen anskaffet en 2 tons lastvogn med en enkelt kusk.

 

KLJ/CFM (Maj 1980)
Sakset fra ”Samlerringen” februar 1982